CSS design awards

Om firmaet

Se billede i stor

Østervang Skovbrug

Østervang er beliggende ved den midtjyske by Kibæk – tæt på Herning. Firmaet er oprindeligt grundlagt af Ole Bøndergaard, og drives i dag af Ole og sønnen Torben i fællesskab.

På Østervang har vi, sideløbende med almindeligt landbrug, dyrket juletræer og pyntegrønt i mange år. Produktionen er gradvist blevet udvidet, og er i dag vores hovedaktivitet. Fordelt på flere ejendomme i lokalområdet, dyrker vi således juletræer og pyntegrønt på ca. 75 hektar, suppleret af arealer med almindeligt planteavl, energipil og udyrkede naturarealer.

For at opnå den optimale kvalitet af vore produkter, arbejder vi med pasning og pleje af vore træer året rundt. Altid med fokus på at skabe smukke juletræer – men også med fokus på at skabe grønne juletræer, som forbrugeren med god samvittighed kan tage ind i stuen og nyde i juletiden.