CSS design awards

Global G.A.P.

Se billede i stor

Global G.A.P.

Hele produktionen af Juletræer og Pyntegrønt på Østervang, er certificeret under den verdensdækkende Global G.A.P.-ordning. På mange måder, er denne certificering af vores produktion til gavn og sikkerhed for os selv som producenter, men også mange andre har fordel af Global G.A.P.:

    • Kunder
    • Samarbejdspartnere
    • Medarbejdere
    • Naboer
    • Miljøet
Global G.A.P. står for Good Agricultural Practice, og certificeringen er helt frivillig. Det grundlæggende formål er at sikre og dokumentere, at vi som producenter udviser godt landmandsskab:
    • At vi overholder al lovgivning.
    • At vi har fuldt overblik over hele vores produktion.
    • At alle tiltag er velovervejde og dokumenterede.
    • At alt relevant info omkring produktionen registreres.
    • At produktionen i alle henseender foregår forsvarligt og bæredygtigt.
Som certificeret juletræsproducent, må vi således som udgangspunkt benytte de samme dyrkningsmetoder og redskaber som resten af branchen, så længe dette kan ske på en forsvarlig og bæredygtig måde. Certificeringen kræver blot, at alle tiltag i dyrkningen bliver overvejet, beskrevet og registreret godt. Gennem disse overvejelser og registreringer, får vi som producenter samtidigt et værdifuldt værktøj til at udvikle og optimere vores produktion.
 
Samlet set opnår forbrugerne ved at vælge Global G.A.P.-produkter, en sikker-hed for, at det certificerede juletræ er dyrket under optimale forhold, hvor hensyntagen til kvalitet og miljø er i balance.

Gå til Global G.A.P.´s hjemmeside